De seneste internationale eksempler er VM playoff kampen mellem Frankrig- Irland den 27. oktober 2009, hvor Thierre Henry tager bolden med hånden, umiddelbart inden han lægger op til det afgørende mål.

I denne artikel kommer jeg med mit bidrag til debatten om anvendelse af video under kampen til at vurdere rigtigheden af de dommerskøn, som foretages. I korte træk går diskussionen på, at dommer, træner eller anden official kan vælge at standse spillet og bede dommeren gense en episode på video, for at vurdere om den afsagte kendelse er korrekt.

Der er flere aspekter, som skal overvejes i forbindelse med dette, men lad mig her blot nævne de mest paradoksale:
1.Skal video anvendes i forbindelse med alle kendelser?
2.Hvordan og hvornår standser man spillet for at se situationen på video?
3.Hvor lang tid har man til at gennemse video og analysere en kendelse?

Vælger man at anvende video i forbindelse med alle kendelser, vil der potentielt set komme mange afbrydelser i løbet af en kamp. Alternativt kunne man begrænse sig til afgørende situationer, såsom straffesparks afgørelser, scoring af mål, tildeling af advarsler og udvisninger. Men hvem skal vurdere om en situation er afgørende?

Forestil dig, at dommeren dømmer indkast til rødt hold, mens det i virkeligheden var blåt hold, som skulle have indkastet. Rødt hold kaster hurtigt indkastet og scorer umiddelbart efter. Skal der gives mulighed for at udfordre tildelingen af indkastet? Og skal det gælde indkast over hele banen eller kun indkast på modstanderens banehalvdel, hvor scoringschancen må formodes at være større?

Et andet scenarie kunne være en situation, hvor bolden rent faktisk har passeret mållinjen i målet, og der derfor burde have været dømt mål. Dommerne har i første omgang ikke godkendt denne scoring, og inden spillet standses for at gense situationen på video, begår en spiller en forseelse til udvisning. Dommeren standser spillet og udviser spilleren. Et minut senere kan han via video konstatere, at der er blevet scoret et mål, men hvordan skal han så forholde sig til udvisningen, som ret beset ikke burde have fundet sted?

Det leder frem til spørgsmålet om, hvordan og hvornår spillet skal standses.

Nr. 10 fra rødt hold sparker på mål, og bolden rammer overliggeren og rammer jorden tæt på mållinjen, uden at det umiddelbart kan afgøres, om der er mål. Blåt holds nummer 2 sparker bolden langt op af banen, hvor nr. 11 fra blåt hold har frit løb mod rødt holds mål. Skal dommeren nu vælge at lade spiller fortsætte, og lade blå nr. 11 score et mål i den anden ende? Eller skal han standse spillet for at afgøre om der har været en scoring til rødt hold? Problemet herved er, at han fratager blåt hold en virkelig god scoringsmulighed, og muligvis må konstatere, at bolden ikke har været over mållinjen.

Endelig er der det tredje aspekt - hvor lang tid har man til at afgøre om video optagelserne er entydige.

Fra egen erfaring ved jeg, at det ofte kan være svært at analysere rigtigheden af en kendelse efter både det første og andet gennemsyn af billedoptagelser. Helt konkret har jeg en oplevelse med et straffespark, jeg dømte i en kamp i den bedste danske liga.

Efter kampen gennemså jeg videoen for at vurdere, om jeg havde truffet den rigtige beslutning. Det var ikke entydigt efter at have set den første og anden kameravinkel, og først efter at videooptagelsen havde kørt uafbrudt i 5 minutter, kom der en kameravinkel, hvor jeg entydigt kunne afgøre, at der var straffe. Pointen er, at hvis jeg skulle træffe en afgørelse baseret på de to første kameravinkler, ville jeg træffe den forkerte beslutning, at der IKKE var straffe.

Det må derfor være en klar forudsætning, at video kun anvendes til at korrigere kendelser i komplet entydige tilfælde.

Jeg kunne fortsætte med mange dilemmaer endnu, og disse kræver en afklaring inden man kan indføre video som redskab for dommerens kendelser. Så det lægger ikke lige rundt om hjørnet.

Hvad der til gengæld lægger rundt om hjørnet, må være en acceleret indsats for at opstarte seriøse forsøg i rigtige kampe, så man får et grundlag at besvare alle disse dilemmaer på. Og jeg kan ikke forstå holdningen om, at man skal holde fodbolden "Human", som blandt andet FIFA i deres seneste udgave af magasinet FIFA World plæderer for. Når andre sportsgrene med succes har indført videoteknologi og bevaret det "Human touch", hvorfor skulle fodbold så ikke være i stand til det?

Et andet modargument fra FIFAs side er, at fodbolden på skal afvikles under samme vilkår på alle niveauer fra græsrødder til topplan. Dette argument er grebet ud i luften, for hvorfor tillader man så dommerne på topplan at bruge bipflag og headset, som jo begge er nye teknologier i moderne fodbold.

Min konklusion er derfor, at det ikke lægger lige rundt om hjørnet at anvende video, men at det kun kan gå for langsomt med at opstarte seriøse eksperimenter.